Ky Dimer
Home ] Up ]

 

Ismail Kadare

                               
                                     Ky Dimer

                         C'i gjate ish ky dimer, c'i pafund.
                         E lodhur pudra mbi fytyren tende.
                         I mpire eshte gezimi, thua s'ngjallet dot.
                         Apo si ai q'u dergj nga nje lengate e gjate.
                         S'do mekembet kurre ashtu sic qe?

                         C'i gjate ish ky dimer, c'i ftohte ish.
                         Ne pusin e ndergjegjes mezi ndihen
                         Tingujt kambanash si renkim te mbyturish.
                         Ato gjithashtu vdiqen, dot s'i ngjall,
                         Sa gjera u vyshken, me e keqe se vete vdekja
                         Ish vyshkja e tyre e ngadalte, o zot.

                         C'i gjate ish ky dimer, c'i pashprese ish.
                         Kinezet qe s'duken me ne udhekryq rrugesh
                         Por vete ata s'kane vdekur: qelqe dritaresh
                         Te stilit q'ata sollen vezullojne ngriraz
                         Duke derguar ftohtesine e tyre
                         Mbi mijera fytyra si prej maske kalimtaresh

                         Sa kohe valle do ti duhet
                         Genit te races ate maske te shpelaje.
                         Apo ne luften e maskes me lekuren
                         Maska do te fitoje me ne fund?

                         C'i gjate ish ky dimer, c'i acarte ish,
                         Mbi varrin e tiranit monoton
                         Shiu po bie. Ka gjume a s'ka nen dhe?

                         C'i gjate ish ky dimer, c'i vrerosur ish.
                         E lodhur pudra mbi fytyren tende.
                         Nen pluhur tempujsh, i lodhur shpirti im.

                                                     Tirane, 1986